KONTAKT:
mortenskouandersen@gmail.com
https://www.facebook.com/mortenskouandersen


BANDMEDLEMMER:
Morten Skou Andersen; guitar og sang.
Jacob Karl Viktor Lundgren Lövenlund: tangenter.
Bo Hollænder: bas.
Allan Sonne: trommer.

Tidligere medlemmer:
Adam Juhl Norholt: bas (2008-2015)
Rasmus Emil Mikkelsen: percussion og trommer (2010-2021).
Jacob Svensmark: bas (2015-2020).


BAGGRUND
Paralleller til Morten Skou Andersens sange er svære at finde. Han og hans band står for en særegen sarkasme og rå, personlige fremførelser. Samfundssarkasmen i teksterne går hånd i hånd med historie, geologi, træsorter, bizar kærlighed, og hvad du mindst venter. I 2018 udkom bandets fjerde album Boligindretning, hvor bandet har genopfundet sig selv i en blanding af pop og artrock. Et nyt album er under indspilning og udkommer i 2022. De blev nomineret til Gaffaprisens afstemningsrunde som Årets Danske Band 2019.


Solo (Jan Obs død og det at være uenig med sit jeg)
Morten har skrevet sange siden 1990; ti år var han da. Først i 2005 begyndte han at optræde jævnligt med dem. Til at begynde med påstod han, at alle sangene var skrevet af en mystisk, sky mand, der hed Jan Ob, og som boede ien bunker på Fyn. Men det gik op for Morten, at publikum troede på røverhistorierne og slet ikke forstod, at sangene i virkeligheden var hans egne. Kort før den første pladeudgivelse aflivede han Jan Ob og stod frem som ophavsmand til viserne.

På det tidspunkt skrev Morten moderne protestviser. Teksterne er portrætter og skrevet i et helt ligefremt sprog, som om nogen deler sine almindelige betragtninger om en eller anden sag med lytteren. Morten gjorde meget ud af at rydde sproget for metaforer og skrive så konkret som muligt. Det var en fornyelse af den såkaldte topical songwriting, som de amerikanske protestsangere i 1960’erne dyrkede. Han optrådte med dem solo og udgav i september 2007 cd’en I fingrene med støtte fra Kunstrådet. Det blev den første af to plader produceret af Simon Gylden. Sangen Det er ikke fordi vi ikke går ind for integration blev inkluderet i sangbogen Den Nye Sangskat. Morten optræder stadig solo ind imellem.

Oftest er teksten formuleret i jeg-form, men sådan, at jeget ikke er identisk med Morten selv, og stemmen kan endda ofte give udtryk for holdninger, som Morten er uenig i. På den måde opstår der en sarkasme og en tone i sangene, som helt er Mortens egen. Han holder sig for eksempel ikke tilbage for at synge fra en kvindes synspunkt, eller helt outreret fx fra en pædofils.


Med band
Men i 2008 slog Morten pjalterne sammen med Adam Juhl Norholt og Jacob Karl Viktor Lundgren Lövenlund og dannede Morten Skou Andersen & de mennesker han normalt sammenligner sig med. Adam og Morten har spillet sammen i forskellige sammenhænge siden 2002, hvor de og Jonas Jensen dannede art rock-bandet Leende kvinde i vindue. Jacob og Morten spiller sammen i sideprojektet Påskemissionærerne II. I oktober 2009 udkom en kombineret dobbeltvinyl og cd med titlen Morten Skou Andersen & de mennesker han normalt sammenligner sig med.

Siden foråret 2010 har gruppen været en kvartet. Rasmus Emil Mikkelsen kom med på slagtøj, og musikken er ændret radikalt. I begyndelsen kunne det stadig kaldes viser, men Morten begyndte at eksperimentere voldsomt med genren, som det høres på tredobeltalbummet Varme hænder koldt hjerte fra 2012, en temaplade om død, forfald, dekadence og onde varsler. Nogle har kaldt genren dødsviser.

Næste skridt blev at skifte harmonika og percussion ud med klaver/orgel og trommer. Det blev til albummet Digressioner (2014 (cd) og 2015 (vinyl)) og forløbersinglen Brev til Anders Brevik. Temaerne på det album er geologi og menneskelig fiasko. Især nummeret Brev til Anders Breivik udforsker de mørke sider af menneskesindet, idet teksten er formuleret som et brev fra en kvinde, der har forelsket sig i en massemorder. I bund og grund er portrættet stadig i fokus, selv om det af og til gemmer sig et stykke nede i teksten. Bandet optrådte med nummeret i Mik Shacks Public Service, og Morten gav interview om kontroversiel sangskrivning i Kulturnyt på DRP1.


Elektrisk
Med albummet Boligindretning, som udkom efter lang tids produktion i 2018, skiftede Morten den spanske guitar, som ellers har været hans varemærke, ud med en elektrisk. I teksterne arbejder han med at forene de lyriske elementer med hans tidligere konkretisme. Ironien i teksterne er blevet så underspillet, at den gik hen overhovedet på flere anmeldere.

I 2015 forlod Adam Juhl Norholt bandet på grund af tinnitus (et sørgmodigt vidnesbyrd om den metamorfose, musikken har gennemgået), og Jacob Svensmark kom med i stedet.

Bandets livedynamik er blevet helt anderledes med introduktionen af rock og elektriske instrumenter. Sættet er utroligt afvekslende, en komplet uforudsigelig blanding af viser, pop, avantgarde og forskellige former for folk, højt tempo og særegent indigneret vrål og besyngelse af historiske pinagtigheder veksler med underspillet sarkasme og besynderlige barokke kommentarer til det, der omgiver os hver dag.


Det nye band
I de seneste år har endnu flere udskiftninger fundet sted. Jacob Svensmark forlod bandet i 2020 for at forfølge sin karriere som astrofysiker og har i skrivende stund en postdocstilling på Oxford. Rasmus Emil Mikkelsen gik ud af bandet i 2021 for at hellige sig lydproduktion.

Rasmus nåede at være med til at indspille det kommende album Forældrelandssange, som udkommer i 2022. Rasmus har i det hele taget spillet en enorm rolle på det album, ikke kun bag trommerne, men også i forbindelse med optagelsen og redigeringen af musikken. En ny bassist, Bo Hollænder spiller på de fleste af numrene, men Jacob Svensmark biddrager hist og pist.

Men Bo Hollænder er altså nu kommet med på bas, og Allan Sonne på trommer. Bandet træder ud af coronavirusepidemi-nedlukningen med en ny og mere hårdtslående attitude, og med et nyt album, hvor den attitude overhovedet ikke kommer til udtryk. Men Morten og bandet er allerede nået langt med endnu et album, som er skrevet sideløbende med indspilningen af Forældrelandssange. Mere om det i fremtiden.